|
El Croquis |
|||||||
![]() |
|||||||
|
...back |
|||||||
|
Lillepige |
|||||||
|
|
|||||||
|
Hold nu kæft! Af Per H. Jacobsen Der er åbenbart ingen grænser for, hvor flæbende nogen kvinder bliver, når de får adgang til medierne. Så flyder det i en lind strøm med bøger eller klummer i aviser og ugeblade, hvor det svage køn offentligt piller sig selv i navlen og udstiller det private martyrium, hvor manden er den onde og kvinden den gode. Nu har en kvindelig journalist fået udgivet en hamrende ligegyldig bog om en lillepiges fornærmede klagesang over ikke at blive hørt eller respekteret. Det sidste er forståeligt, vil jeg indskyde efter at have haft bogen mellem hænderne. ”10 Ting Kvinder Hader Hos Mænd”, hedder udgivelsen, som Pernille Rahbek har skrevet og hvorfor har hun det. Jo fordi hendes veninde Tanja har bedt hende om at skrive den, fordi så vil Tanja give den til sin kæreste, så han kan læse den og forstå, hvorfor Tanja er sur over, at han ikke tager opvasken! Jamen, hvorfor h…… siger Tanja det ikke bare til ham! Hvorfor belemre offentligheden med noget så ynkeligt? Bogen, der på omslaget ligner en poesibog fra en 8-årig og har cirka de samme dybder, er hverken morsom, ironisk eller intelligent. Den er nærmest et nødskrig fra en forkælet og hjælpeløs lillepige og de samspilsramte veninder, der har samme problem: De døjer alle med grove og sure mænd, onde svigermødre og de umådeligt hæslige stedbørn. Hadelisten på 10 ting omfatter dog stort set alt, idet punkt 10 hedder: Alt det andet! Jeg kom aldrig helt gennem bogen. Jeg fik kvalme efter få sider og kastede den ud af vinduet oppe fra tredje sal, inden jeg var færdig. ”Hvorfor forstår mænd ikke kvinder”, spørger Rahbek. Indrømmet, der er mange ting som mænd ikke forstår ved kvinder, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi skriver en banal bog om det. Men hvis jeg blev tvunget til det, skulle den hedde: ”10 ting jeg hader ved kvinder, som ikke vil blive voksne og tage ansvar for sit eget liv.” |
|||||||