Hold nu kæft!

Af Per H. Jacobsen

Da jeg gik i femte klasse i 1970 forsvandt der ting fra lærerværelset, fra tasker, overtøj og sågar fra lærernes skabe. Inspektøren sammenkaldte forældre og børn og talte med gravrøst om tidens manglende moral og om børn, der ikke blev opdraget ordentligt. Det viste sig senere, at det var en af lærerne, der stjal fra sine kolleger. Hun blev fyret, men der var ingen undskyldning til os børn og forældre.

Jeg fik et deja-vu for en uge siden, da jeg læste formanden for Århus Lærerforening og Skolepsykologernes chef udbrede sig om nutidens børn, som åbenbart er helt uden moral. ”Der er alt for få voksne omkring disse børn, usynlige forældre og manglende opdragelse”, mente de to kloge mænd.

”Deres forældre har ikke tid til dem”, fortsatte de og understregede, at det ikke kun drejer sig om børn fra dårlige hjem, men også børn af karrierefamilier.

Familien er blevet et yndet jammerobjekt i det moderne informationssamfund. Dagens topnyheder kredser ofte om børnefamiliens snarlige undergang i misbrug og svigt. Det fyger rundt i medierne med tal og statistikker, der dokumenterer at børn enten er kriminelle, pædofiliofre, sygelige hashvrag eller sociale analfabeter.

Faktum er jo, at familien sjældent har fungeret så godt som i dag, og at børn generelt set aldrig har haft så ukompliceret et liv. Selv den forkætrede kernefamilie fungerer fint også i nye former efter skilsmisser.

Men der er en lille gruppe af børn og voksne, der har det rigtig svært, og de svigtes af de offentligt ansatte grædekoner, der skal på forsiden af dagbladene hver gang en ny undergang øjnes. I stedet for at sætte ind, hvor der virkeligt er et reelt behov for hjælp, så gøres alle problemer generelle og hver eneste danske familie fyldes med skyld og skam.

Vi journalister, forskere, politikere, behandlere og lignende bør lære at holde kæft, til der virkelig er grund til at åbne munden.

Lige som min gamle skoleinspektør.