Fænomenet Ronaldo

Af Per H. Jacobsen

50 minutter inde i VM-kampen mellem Brasilien og Tyrkiet mandag 3. juni blev fodbold-verden vidne til et af historiens mest forunderlige comeback. Den brasilianske angriber Ronaldo dukkede op som et torpedomissil, gennemborede tyrkernes forsvar og mødte Rivaldos skruede indlæg i en perfekt timing og udlignede til 1-1. Brasilianeren nærmest bar bolden i mål under sublim kropsbeherskelse og kælen boldkontrol. Ronaldo var tilbage.

Sidst verden så forundret til med Ronaldo i hovedrollen var i 1998 under VM-finalen i Frankrig, hvor en tydelig rystet og konfus verdensstjerne ikke gjorde meget væsen af sig på et brasiliansk hold, der var i chok over forspillet til guldkampen. Et forspil der siden resulterede i to års parlamentshøringer i Brasilien under temaerne doping, korruption og umenneskeligt sponsorpres.

Sammenbruddet

Franskmanden Jean-Jaques Sevillá skildrer de kontroversielle begivenheder i sin bog ”Le Phénoméne Ronaldo”, som udkom kort før VM og for nylig blev anmeldt i Weekendavisen.

Sevillá, der er korrespondent for Le Monde i Brasilien, tager udgangspunkt i den række af uhyrlige begivenheder, der få timer før VM-finalen i 1998 i Frankrig var tæt på at slå Ronaldo ihjel. Sevillá har gennem flere år opsporet materiale og stykket det sammen til en gruopvækkende beretning.

Madrid-spilleren Roberto Carlos fandt ifølge Sevillá værelses-kammeraten Ronaldo brudt sammen, liggende bevidstløs fem timer før VM-finalen. En anden holdkammerat, Edmundo, var snarrådig nok til at åbne Ronaldos mund og vippe tungen væk fra svælget. Det reddede Ronaldos liv.

Ubetydelig svimmelhed

Det brasilianske landsholds læge affærdigede først anfaldet som ”ubetydelig svimmelhed”. De næste 24 timer udstedte han tre forskellige diagnoser. Derefter forduftede han simpelthen fra Paris og omegn.

Da Ronaldo kom til bevidsthed efter sit sammenbrud, fik han en blå pille af landstræner Zagallo, skriver den franske forfatter, og den parisiske læge, der undersøgte Ronaldo, forklarede, at spilleren var stille og indadvendt ved ankomsten til hospitalet. Og han kunne ikke afvise ”epilepsi, overforbrug af dopingstoffer eller smertestillende midler”.

Én ting var, at Ronaldo var dødssyg, men hvorfor kom han overhovedet på banen kun få timer senere? Sevillá dokumenterer, at både sponsoren Nike og det brasilianske fodboldforbund havde afgørende interesse i at se Ronaldo i aktion i VM-finalen. De to parter havde nemlig få år forinden underskrevet historiens største sponsorkontrakt, hvori angrebs-fænomenet var en væsentlig hovedperson. Ronaldo var udset til at overtage Michael Jordans plads som sports-ikon på Nikes globale reklamesøjle.

Som et led i kontrakten var Brasilien forpligtet til at spille et stort antal venskabskampe ved siden af de op til 80 klubkampe om året, som spillere på topplan bliver udsat for, og det har måske været med til at udpine Ronaldos i forvejen hårdt prøvede krop, kulminerende med det totale sammenbrud den sommerdag i 1998 i Paris.

Underernæret barn

Det var ifølge Sevillá et underernæret barn, der to måneder før sin 14 års fødselsdag underskrev sin første prof-kontrakt, og Ronaldo var blot 17 år og to måneder - den yngste brasilianer nogensinde - da han blev udtaget til seniorlandsholdet. Stortalentet var en driblekunstner af Guds nåde, han havde en enorm speed og ikke mindst en veludviklet målnæse. Da han blev udtaget til landsholdet, havde han således en scoringsprocent i den bedste brasilianske række på 0,98 pr. kamp.

Danske Frank Arnesen hentede i 1994 Ronaldo til PSV Eindhoven, og da voksede den 18-årige brasilianer på kun tre måneder to centimeter i højden og muskelmassen blev forøget med tre kilo. Men samtidig havde han store problemer med helbredet, og skadespauserne irriterede PSV-ledelsen, der to år senere solgte Ronaldo videre til Barcelona.

Her blev hans krop igen genopbygget med en effektivitet, der fik Barcelona-forfatteren og fodbold-elskeren Manuel Vazques Montalban til at karakterisere angrebsfantomet som ”fabrikeret på et genetisk laboratorium”.

Fuld styrke

Efter kun et år skiftede Ronaldo til Inter, og kroppen brød igen sammen. Knæskaderne var uden ende og ifølge Sevillá hævder PSV Eindhovens læge, at Milano-klubben kontinuerligt har pumpet angriberen med muskelopbyggende midler. I april 2000 vendte Ronaldo tilbage på Inters hold, men efter bare seks minutter måtte han opgive og blev båret fra banen.

Først nu, fire år efter kollapset i Paris, ser Ronaldo ud til at være tilbage ved fuld styrke. Om det så er resultatet af arbejdet på træningsbanen eller præparater fra medicinalindustrien eller måske en kombination af begge står hen i det uvisse.

Svaret får man heller ikke i Jean-Jaques Sevillás bog. Men et er nogenlunde sikkert. Det gælder om at nyde Ronaldo på VM-græstæppet, så længe det varer. Det kan være slut i dag, hvis England besejrer Brasilien. Spørgsmålet er om nemlig, om Ronaldo kan holdes i gang til næste VM i 2006 i Tyskland.

Levetiden daler

En undersøgelse offentliggjort i France Football dokumenterede for nylig, at professionelle topspilleres ”levetid” som internationale stjerner er faldet fra gennemsnitlig 12 år til blot seks år. Kravene til den enkelte spiller er skærpet, og som i Ronaldos tilfælde bliver man hurtigt viklet ind i et net af stærke interesser, som det kan være svært at honorere.

Ronaldo har været med på topplan i mere end otte år og har stort set haft skadesproblemer lige så længe. Det har betydet konstante spillemæssige frustrationer og måske kynisk medicindosering. Samtidig har han været tynget af kontraktlige forpligtelser fra fodboldindustrien og et ubønhørligt pres fra publikum om at levere varen på banen.

Man kan derfor kun være imponeret over, at Ronaldo spillemæssigt har fået så flot et comeback ved dette VM og krydse fingre for, at det holder hele vejen til en VM-guldmedalje. Ronaldo vil være 30 år om fire år i Tyskland og til den tid vil den brasilianske megastjerne sandsynligvis være en ung mand i en meget gammel og meget nedslidt krop.

Så nyd Ronaldo, så længe det varer.